Nyhedsbrev nr. 7



Endelig kan vi dele lidt flere nyheder med jer!

Først og fremmest vil vi endnu engang gerne takke jer for alle de positive tilbagemeldinger vi modtager.

Hver dag går vi på arbejde med jer, og jeres fremtidige arbejdsplads, i tankerne.

Vores mål er, sammen med jer, at skabe en arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø og fokus på faglighed, ansvar, inddragelse og rum til kreativitet.

Det mål har vi altid for øje, når vi ansætter personale, indretter baser og biler, tester udstyr osv.



Nyt om baser

For at komme tættere på jer og processen, er vi nu flyttet ind på Ærøvej nr. 1 i Hobro.



Ærøvej 1 er vores midlertidige base frem til årsskiftet, og I er altid meget velkommen til at slå et smut forbi, hvis I har noget på hjertet, eller blot ønsker at møde os.

Mht. til vores øvrige baser, kan vi nu løfte sløret for yderligere tre baseplaceringer.

I Fjerritslev har vi lejet Mågevej 13, som i øjeblikket bliver gennemrenoveret og får ny garage.


I Nykøbing Mors, har vi lejet Elsøvej 107, som også tilpasses med nye soverum etc.


I Vilsund, hvor vi skal have et dagsberedskab i hverdagene, har vi indgået en aftale med Thisted kommune om at etablere en base bestående af en nybygget boligpavillon med tilhørende garage ved Materielgården på Rævebakken i Snedsted.


Personlige møder og Åben-kontor dage

Rigtig mange af jer har tilkendegivet, at I ønsker at være en del af vores team fra 1. april 2022, og det er vi meget taknemmelige for.

Vi er nu næsten færdig med at afholde de personlige møder som vi har tilbudt for at skabe tryghed og afklaring i processen.

Ikke alle har haft mulighed for at komme til et personligt møde, og det er helt okay. Men vi vil gerne opfordre jer til at tage kontakt til os via telefon eller mail, hvis I går med spørgsmål og/eller bekymringer.

Alternativt planlægger vi også at afholde en række Åben-kontor dage I hhv. Hobro og Nykøbing Mors, hvor I er meget velkommen til at besøge os. Dagene afholdes i begyndelse af december måned, og de præcise datoer melder vi ud så snart de er på plads.

Ligeledes forventer vi at afholde vores næste informationsmøder inden jul, også her vil vi snarest muligt melde datoer ud 😊



Opdateret kontaktliste

Nu vi har udvidet vores team, får I lige en opdateret kontaktliste.


Anders Vikke, direktør

E-mail: anders.vikke@premed.dk

Mobil: 28 74 41 12


Heidi Vikke, kvalitets- og udviklingschef

E-mail: heidi.vikke@premed.dk

Mobil: 30 56 76 26


Allan Sørensen, områdechef Vest

E-mail:as@premed.dk

Mobil: 44123101


Torben Rold, områdechef Syd

E-mail: tr@premed.dk

Mobil: 44123102


Svend Vittinghus, chefkonsulent

E-mail: svend.vittinghus@premed.dk

Mobil: 21 83 31 49


På snarligt genhør!


De bedste hilsner

Team PreMed