Nyhedsbrev nr. 3

Udgivet den 20/5-2021



Så er det igen blevet tid til at dele nyheder med jer, og vi har glædet os. Selvom der er lidt stille indimellem, betyder det ikke, at vi ikke tænker på jer. Vi arbejder blot på højtryk med bestilling af køretøjer, afdækning af fremtidens baselokationer, test af uniformer, samt opbygning af ASSIGN, der bliver rygraden i vores kvalitetsstyring og meget andet.

Etablering af Baser For at afdække fremtidens baselokationer har vi været på besøg hos Falck og set en del af de stationer som de tilbyder os at leje. Vi har også besøg alternative baser for at sikre, at vores medarbejdere får den bedst mulige arbejdsplads. Vi ønsker, som I ved at tilbyde vores medarbejdere de bedste lokaliteter, der understøtter et godt arbejdsmiljø og en sikker drift. Derfor planlægger vi at tilpasse indretningen af vores baserne, så de understøtter fornuftige arbejdsgange og sikrer et godt arbejdsmiljø. På billederne nedenunder, kan I se et eksempel på de overvejelser, som vi gør os omkring indretning baserne. Vi prioriterer blandt andet:

  • God belysning og lydisolering

  • Gode sove/hvilerum

  • Gode bade og køkken faciliteter

  • Kort afstand til ambulancerne



FAQ Nu er vores FAQ klar på vores hjemmeside. Men vi vil alligevel gerne opfordre til, at I bliver ved med at skrive til os via mail, eller ringe til os, hvis I har spørgsmål eller gode ideer til fremtidens ambulancetjeneste, så vi kan inddrage jer mest muligt i vores implementeringsproces.

Opbygning af køretøjer Vi har nu indgået en bindende aftale med MAN Danmark, som kommer til at levere chassiser til vores ambulancer og ST-køretøjer. Ligeledes har vi indgået en aftale med det tyske firma Ambulanz Mobile om opbygning af vores ambulancer og PT-køretøjer. Vi glæder os rigtig meget til at præsentere jer for illustrationer mv. på vores næste informationsmøde.


Informationsmøder Så er det snart tid til de næste informationsmøder, og vi kan med stor glæde fortælle jer, at de bliver med fysisk fremmøde. Møderne afholdes over to dage, med tre møder pr. dag, så vi har plads til så mange deltagere som muligt. Der er kaffe/te og sodavand. Der er under de nuværende forhold plads til 45 deltagere pr. hold og krav om, at alle deltagere kan fremvise et gyldigt Corona pas. Tilmelding sker efter først-til mølle-princippet, og foregår på vores hjemmeside. Se nedenfor for yderligere information. Delområde SYD Sted: Shell Motel, Hobrovej 12, 9530 Støvring Dato: 3. juni 2021 Tidspunkter:

  • 12-13.30

  • 14-15.30

  • 16-17.30



Delområde VEST Sted: Thyhallen, Lerpyttervej 50, 7700 Thisted Dato: 17. juni 2021 Tidspunkter:

  • 12-13.30

  • 14-15.30

  • 16-17.30


På møderne vil vi informere om den kommende ansættelsesproces, valg af baser og biler, samt uniformer og udstyr. Derudover bliver der også tid til dialog om det der nu rør sig blandt deltagerne, så der bliver rig mulighed for både at stille spørgsmål og kommentere. Vi glæder os meget til at møde jer! De bedste hilsner Team PreMed